På Vestebro ligger der mange fine butikker, og en af dem er Vest Vintage på Vesterbrogade.
Det er en lille butik med mange ting, men der er tænkt over farverne og stilen, så der føles ikke overfyldt. Der er borde i teaktræ, guldfarvede fade, spejle, tæpper, taburetter, lamper, glas og kopper. Der er en rød tråd i udvalget, og det kan jeg godt lide. Ejerne har gjort sig umage, med en god æstetisk sans.
Jeg bliver altid glad, når folk gør sig umage med de små ting, hverdagstingene. Noglegange kræver det ikke så meget, måske bare, at et stearinlys er tændt, eller at en kaffekande er flot. Jeg er klar over, at det ikke ændrer verdenssituationen, måske gør det ens dag lidt bedre. Jeg bliver altid i godt humør, når jeg er steder, hvor der er hyggeligt og tænkt over detaljerne. Steder, hvor der er gjort lidt ud af, at skabe en god stemning.
Vest Vintage ligger på Vesterbrogade nr. 98, og åbningstiderne kan ses på deres hjemmeside.